Rengøring af smykker med guldbelægning, perler og sten
Når det gælder smykkepleje, findes der efterhånden mange vejledninger online – men de fokuserer typisk på enten enkelte perletyper eller specifikke metaller. Hvad gør man så med smykker, der har mange elementer udover metallet?
Her er vores 3-trins guide, skræddersyet til smykker som vores. Med den rette indsigt kan du nemt sørge for, at dine smykker forbliver smukke i lang tid.
Guiden i tre trin
-
Trin 1
Rengøring af forgyldte dele
Vores egne smykker er lavet i 925 sterlingsølv og belagt med 18 karat guld. Men som alt andet vil forgyldte smykker uundgåeligt miste noget af belægningen over tid. Din egen huds pH-værdi påvirker belægningen, så smykkets holdbarhed og ældning er ofte en personlig oplevelse, der også afhænger af, hvor ofte du bruger det.
- Brug en mild sæbeopløsning og en blød klud. Undgå at gnubbe for kraftigt, da belægningen kan slides af.
- Opdager du, at smykkerne oxiderer og mørkner ved kontakt med luft og fugt, kan du fjerne det med produkter som Hagerty's Silver Bath og en pudseklud.
- Tør altid smykket helt, før det opbevares, så du undgår skader på guldbelægningen.
Husk: er smykket kombineret med perler – især ferskvandsperler – skal du styre uden om perler og sten, når du bruger de hårdere kemikalier til metal.
-
Trin 2
Rengøring af perle- eller stentyper
Find først ud af, hvilke perle- eller stentyper der er i dit smykke. Er der flere typer, hvor ferskvandsperler indgår, anbefaler vi at starte med de mindre følsomme perler – dem hvor der bruges sæbe – og rengøre ferskvandsperlerne til allersidst, så du undgår at ødelægge dem med kemikalier.
Se oversigten over følsomhed lige under guiden.
-
Trin 3
Opbevaring og daglig brug
- Opbevar altid smykkerne i deres originale æske, når du ikke har dem på, for at minimere slid og risiko for skader.
- NUNI-smykker bør ikke bæres under vandrelaterede aktiviteter – herunder svømning, sport, opvask og havearbejde.
- Undgå direkte kontakt med hud- og hårprodukter som creme, sæbe, hårspray, parfume og makeup. Det forlænger belægningens levetid og forebygger misfarvning.
Hvor følsom er din perle eller sten?
Et hurtigt overblik over, hvor følsomme de forskellige perle- og stentyper er – og hvordan du bedst plejer dem.
| Perle / sten | Følsomhed | Vejledning |
|---|---|---|
| Miyuki perler | Lav | Fjern snavs med en mild sæbeopløsning og vand, og brug en blød tandbørste. Tør af. |
| Glasperler | Lav | Rengør med varmt vand og sæbe. Skyl og tør med en blød klud. |
| Halvædelsten | Mellem | Rengør med en blanding af vand og en mild sæbe. Skyl og tør med en blød klud. |
| Zirkoner | Mellem | Rengør med en blanding af vand og mild sæbe. Brug en blød tandbørste for at nå de små kroge. Skyl grundigt. |
| Ferskvandsperler | Stor | Meget følsomme over for kemikalier. Brug destilleret vand til rengøring. Tør forsigtigt med en blød klud. |
Har dit smykke flere typer, så start med de mindst følsomme og slut med ferskvandsperlerne.
Går dit smykke i stykker?
Vi tilbyder som regel reparation inden for garantien – eller en ombytning, hvis reparation ikke er mulig. Skriv til os, så finder vi en løsning.
Følg os på Instagram @nunicopenhagen, hvor vi deler styling tips, inspiration og fortæller om vores tilgang til upcycling. 🌱















































